Eksamen, eksamen og eksamen. Gangene var fyldt med folk, som stressede over den skriftlige eksamen.
Ud over den travle eksamensuge, sagde vi også farvel til ”Lille Leif,” som har været vores praktikant i fire uger. Han sagde farvel med mgp-sang til eleverne, roser til Mathilde Vestergaard og islagkage til alle.
Nogle drenge og Bill har travlt med jagt. Der skal terpes løs, for de skal til jagtprøve d. 14. Maj. Ellers bliver der øvet teamgymserie. Især planke, tudse og pivoter øves der ekstra meget på.
Lørdag og søndag talte som undervisningsdage. Lynge lavede naturhygge hjemme på skolen, imens at Bill og Niels lavede en ranger tur for alle de seje gutter og gutinder. De både lavede deres egen mad, stod op klokken kvart over fem for at se på dyr og sov i shelter. Det var en rigtig god tur. Lørdag middag mødtes alle rangers og ikke-rangers for at lege i Fåre-plantage. Det var en rigtig god uge.
I uge 18 havde vi besøg af tre søde praktikanter fra gymnastikhøjskolen i Ollerup.
De havde mange gode og nye idéer med til gymnastikundervisningen og de var gode til at motivere os og lære fra sig. Vi prøvede noget anderledes træning med en af dem. Hun er nemlig Japaner, hun lærte os en japansk dans som de danser når fiskerne kommer hjem med fangst. Vi havde en anderledes springtræning med Hans. Vi fokuserede meget på forlæns banespring i første time. I anden time fokuserede vi meget på baglæns bane, og i tredje time gik det ud på minitrampolin.
De tre praktikanter holdte et foredrag om at være ”elev” på Ollerup gymnastikhøjskole.
MVH 1.A
I denne her uge skulle vi til det store efterskolestævne i Herning og vi var alle helt tændte på det, men så skete det værst tænkelige, da der blev smidt 7 drenge ud pga. rygning af hash. Lærerne havde haft det på fornemmelsen i nogle dage da de syntes nogle af eleverne virkede påvirket af et eller andet.
Tirsdag formiddag fik lærerne et brev fra nogle af eleverne om at der var nogle elever der røg hash på skolen og de var træt af at se og høre om det. Lærerne tog så den beslutning at tage alle elever ud til en samtale en og en og stille dem nogle få spørgsmål. Der blev udpeget de 7 drenge og de skulle alle til en samtale med alle lærerne og de tilstod alle sammen. Det betød at vi var nød til at lave en masse om i vores opvisning til dagen efter men vi kæmpede os igennem det og lavede et brag af en opvisning.
Hilsen V. 1
I denne uge har vi haft rigtig travlt! Mandag gik med Shokour-turne hvor vi besøgte 6 forskellige skoler, for de resterende elever gik dagen med team-gym. Tirsdag forløb helt normalt hvorimod onsdag, hvor vi fik besøg af elever fra Søndervangskolen i Aarhus, det var hyggeligt og vi lærte dem en helt masse nyt om hvordan et efterskole liv kan være! Torsdag fik vi besøg af egnsholdene fra Holstebro og Lemvig Kommune, det var en rigtig dejlig og glædesfyldt aften med en masse flot gymnastik. Fredag forløb også ganske normalt inden det gik løs til opvisningen på Fanø om lørdagen, efter opvisningen hyggede vi med bål og grill mad i det fri. For de elever der blev på skolen resten af weekenden stod det på en dejlig cykeltur med en fiskestang i hånden, et dejligt solskinsvejr og et smil på læberne. J
Mys mys fra V. 16! (prinsesseværelset!)
Vi har haft påskeferie, så derfor kom vi først op på skolen mandag aften, senest klokken 21:00. Det har været en stille og rolig uge. Vi har lavet lidt andet end opvisningstræning, for vores næste opvisning er først om 2 uger igen. Torsdag havde vi besøg af 6,7,8 og 9. klasser fra midt- og vestjyske friskoler, som et led i vores grundkursus 1. Vi var delt op i forskellige grupper, nogle viste dem rundt, andre dansede zumba med dem, sprang, lavede opstart, akrobatik i hallen og lege i gymnastiksalen, til sidst sluttede vi af med en lille opvisning for dem. Det var en rigtig god dag, og vi håber at børnene nød det, for det gjorde vi hvert fald. Udover det har vi glædet os til fredagens elevfest som blev holdt i Linde forsamlingshus. Så alt i alt har det været en rigtig dejlig uge!
Mvh Værelse 15
Hyg og Byg, Halv ironman, Kreativ, fisk og ryg, og ranger. Til hyg og byg har vi hygget sten, og lavet klatrevæg på et hus. Kreativ har malet en væg, og andre småting. Fisk og ryg har været nede og fiske i åen, og cyklet ud til Torsminde, og renset fisk. Ranger har været ude at rappelle, og leget paintball. Tirsdag morgen gav lærende os en overraskelse, Shujis gamle hold (Kokushikan) kom på besøg. De skulle overnatte her i 2 nætter, hvor de skal lave opvisning i Herning. Tirsdag aften lavede vi opvarmning sammen med dem, vi viste dem noget at det vi har lært, og de har vist os noget af det de skal lave.
Onsdag fik fiskerne røget noget fisk, og afsluttet med en film de lavede. Kreativ lavede deres ting/deres træ færdig. Halv Ironman slappede af og hyggede sig hele dagen. Hyg og byg, udfordrede ragerne i dragebygnings konkurrence.
Med venlig hilsen v. 14
I uge 13 havde vi en kanon uge. Vi har været ude at opleve en masse, nu skal i bare høre. Mandag aften var vi inde at se fodbold kamp FCM-AGF, i Herning, noget vi alle havde set frem til. Tirsdag kørte vi til mors, hvor vi skulle lave en opvisning, det var en vild oplevelse, da der var mange andre efterskoler til at heppe med. Det er helt sikkert noget vi aldrig vil glemme. Onsdag havde vi almindelig dag med fag timer og sport.
Torsdag havde vi fået at vide at vi skulle have F.U. T dag = noget hårdt troede vi. Efter vi havde været nede og lære en masse om hvordan soldater og den kongelige livgarden går. Det var en super oplevelse, men efter troede vi så at vi skulle ud på en forhindringsbane hvor vi ville blive tæsket totalt, men da dørene går op er hele hallen fyldt op med oppustelige forlystelser. Det var en fantastisk dag og lige det vi trængte til!
Skrevet af v. 13
De fire første dage gik helt normalt for sig, i gymnastik blokkene trænede vi til de mange opvisninger vi havde i weekenden. En af dem var på søndervangskolen i Aarhus, hvor vi også skulle overnatte. Fredag formiddag gik turen øst på, der var en god stemning i bussen, og alle glædede sig til den kommende weekend. Da vi var færdig med opvisningen skulle vi have noget mad, så vi skulle over på en anden del af skolen. Vores lærer låste den bygning vi havde alle vores ting i. Da vi kom tilbage var alle vores ting spredt over hele gymnastiksalen, og der var rigtig mange ting der var blevet taget. Vi var alle lidt chokeret, men vi var godt til at trøste hinanden, det har gjort vores sammenhold endnu stærkere, og dagen efter klarede vi tre opvisninger med et smil.
Hilsen V. 12
Vi kom først op på skolen tirsdag aften, da vi havde forlænget weekend. Pigerne startede ugen ud med en omgang glidebane tirsdag nat, og dette holdt også en stor del af drengegangen vågen. Det slap vi ikke billigt fra. Allerede den nat fik vi to gange fjordtur, og næste morgen stod den på intensiv træning og bip-test – Hvis man kan være en konge om natten, kan man også være en konge om dagen! Torsdag og fredag var ganske almindelige hverdage. Dog var alle en smule smadrede efter tirsdagens tumult.
Skrevet af v. 10
I uge 10 begyndte vi for alvor vores opvisningsturné. Hele ugen var stille og rolig, dog ladede vi op til opvisning i Lemvig, Borbjerg og Holstebro i weekenden. Det var 3 rigtig gode opvisninger med god stemning. Vi var både ude til en lille lokal forening, samt en lidt større opvisning i Lemvig. Det var spændende at opleve forskellen på en lille opvisning og en større. Vi afsluttede en god uge på B.I. med en opvisning i Holstebro.
Værelse 9.
Åbent hus
Efterskole DM i Teamgym
De sidste opvisninger!
Tumbling skole for alle