Du kan komme på nettet alle steder...

På Bøvling Idrætsefterskole bruger vi computeren så meget som vi kan i undervisningen, og der er trådløst net overalt på skolen – også i hallen, derfor er det en god idé at have en bærbar pc når du starter her som elev, hvis ikke du har en computer til rådighed har vi nogle enkelte vi kan låne ud.

I alle vores klasseværelser hænger der interaktive tavler, som både elever og lærer kan bruge i undervisningen. Samtidig forsøger vi at blive en næsten papirløs skole. Papirløs skole betyder at meget at vores undervisningsmateriale ligger som filer på vores elevdrev eller på internettet, så kan du som elev hente dokumenterne når du har brug for dem, og så bliver de ikke væk i en mappe eller på værelset. Vi opfordrer derfor til at eleverne har en officepakke på deres computer.

Computerne må bruges i alle undervisningstimerne og til at spille musik på i hallen til opvarmning, men efter aftensmad, ”bor” computerne på værelset, så bruger vi tiden på at være sociale med de andre på skolen.