Matematik
Vores overordnet målsætning er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. De skal benytte undersøgelse, systematisering og ræsonnementer til at løse problemer og erkende generelle sammenhænge. Veksle mellem praksis og teori. Anvende relevante faglige udtryk og kommunikere om fagets emner med en passende grad af præcision. Eleverne skal få forståelse for det samfund de lever i og forstå deres egne handlemuligheder og udvikle ansvarsfølelse. De skal udvikle deres egne unikke personligheder og det almenmenneskelige.
Vi har i år niveaudelt alle vores elever og skabt 3 klasser, hvor eleverne kan få forskellige undervisning. Vi har valgt denne fremgangsmetode, da vi håber det mindsker vores undervisningsdifferentiering i de enkelte klasser.
Engelsk
Vi har engelsk 3 x 55 minutter om ugen, både i 9. og i 10. klasse. Vi arbejder gerne med 4 – 5 forskellige emner om året. I år er emnerne:
People who changed the world, Extreme, Crime and conflicts, South Africa – the struggle against apartheid.
Ud over de forskellige emner, som eleverne senere på året skal til eksamen i arbejder vi også med den engelske grammatik og forskellige skriftlige opgaver og afleveringer.
I den daglige undervisning forsøger vi at bruge engelsk som sprog på klassen og gør brug af mange forskellige undervisningsmetoder, så vi tilgodeser flere læringsstile. Vi arbejder tit i grupper for at bruge og lære af hinanden. Samtidig leger vi også, både samtale lege og grammatik spil på engelsk.

Dansk i 9. og 10. klasse på BI
I danskfaget i 9. og 10. klasse på Bøvling Idrætsefterskole arbejder vi ud fra formål, trin- og slutmål for faget dansk jf. Ministeriet for Børn og Undervisning – se www.uvm.dk.
I danskfaget i 9. og 10. klasse på I dansk arbejder vi mundtligt og skriftligt med emner som eks. ”At miste”, ”Det perfekte menneske”, ”2. verdenskrig”, ”Identitet”, ”Det moderne gennembrud” m.fl. Emnerne belyses ud fra tekster, film m.v.
I arbejdet med emnerne kommer vi omkring forskellige genrer, litteraturhistorie, ser forskellige sider og tider af livet gennem litteraturen for derved at komme på en dannelsesrejse. Hvem er jeg? Hvordan er jeg blevet til den jeg er i dag?
Vi arbejder gerne i grupper, for at få flest mulige synspunkter frem, da det er med til at udvikle den enkelte i det danskfaglige men også menneskeligt.
Timerne igennem året gør eleverne parat til forårets skriftlige og mundlige eksamener. Eleverne trækker et af emnerne til den mundtlige eksamen, hvor de selv vælger en tekst indenfor emnet at gå til mundtlig eksamen i. Den skriftlige eksamen er dels en læseprøve, men også stil med flere valgfrie emner at skrive i.
Science (Fysik/kemi, Biologi - udtræksfag, Geografi - udtræksfag)
På skolen har vi valgt at sammenlægge Fysik/kemi, Biologi og Geeografi. Der undervises derfor tit tværfagligt i de overstående fag. Lærerne der underviser er begge uddannet udeskolelærer og ligger stor vægt på at inddrage praktiske ting i undervisningen. Vi tager på landbrugsbesøg, inddrager de omkringliggende biotoper, men vægter også den faglige teori højt, da det gør det muligt at forstå sammenkoblinger mellem elevernes hverdag, naturen omkring dem og ikke mindst deres fremtid.

Historie, Samfundsfag
Kristendom (ikke prøvefag)
Kristendom er ikke et selvstændig fag på Bøvling Idrætsefterskole. Der bedes fadervor i morgentimerne, hvor der nogengange bliver fortalt om religion og myter.
Tysk
I vores lille land er beherskelse af fremmedsprog vigtigt.
Sammenlignet med vores mest anvendte fremmedsprog, engelsk, er 2. fremmedsprog, tysk, ikke ligeså langt fremme i vores bevidsthed, da vi ikke møder tysk i nær så høj grad i vores dagligdag. Så, selvom tysk på mange måder er sprogligt nært beslægtet med dansk, forekommer det umiddelbart fjernere og dermed sværere end engelsk.
Dermed bliver tysk et egentligt fremmedsprog og tilsvarende udfordrende samt et godt grundlag for det næste fremmedsprog.
Vi følger undervisningsministeriets anvisninger vedrørende færdigheder indenfor sprog- og kulturforståelse. Vi bruger tekster, billeder, oplæsning, fremlæggelser, film, it og andre medier, sproglige aktiviteter, musik og sang, leg og andre opmuntrende tiltag for at blive dus med sproget. Vi træner teori (grammatik) og det skriftlige udtryk på mange måder. Vi tilbyder 9. klasses afgangsprøve, FSA og 10. klasses prøve.
Tysk
I vores lille land er beherskelse af fremmedsprog vigtigt.
Sammenlignet med vores mest anvendte fremmedsprog, engelsk, er 2. fremmedsprog, tysk, ikke ligeså langt fremme i vores bevidsthed, da vi ikke møder tysk i nær så høj grad i vores dagligdag. Så, selvom tysk på mange måder er sprogligt nært beslægtet med dansk, forekommer det umiddelbart fjernere og dermed sværere end engelsk.
Dermed bliver tysk et egentligt fremmedsprog og tilsvarende udfordrende samt et godt grundlag for det næste fremmedsprog.
Vi følger undervisningsministeriets anvisninger vedrørende færdigheder indenfor sprog- og kulturforståelse. Vi bruger tekster, billeder, oplæsning, fremlæggelser, film, it og andre medier, sproglige aktiviteter, musik og sang, leg og andre opmuntrende tiltag for at blive dus med sproget. Vi træner teori (grammatik) og det skriftlige udtryk på mange måder. Vi tilbyder 9. klasses afgangsprøve, FSA og 10. klasses prøve.
Fysik/kemi
I 10. Klasse tilbydes fysik/kemi 2 x 55 minutter om ugen.
Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi.
Vi arbejder med følgende 7 emner i løbet af skoleåret:
Undervisningen er papirløs, alt materiale findes på ”dropbox” og al gennemgang på klassen foregår vha. den interaktive tavle.
Undervisningen veksler naturligt mellem tavleundervisning og praktiske forsøg. Materiale fra internettet inddrages ofte og med mellemrum arbejder vi i grupper.
Galla